Glarmesterens døgnvagt

70 100 100

SIKKERHEDSGLAS

Sikkerhedsglas – hvad siger kravene for dit byggeri?

Der bør til enhver tid monteres sikkerhedglas, hvor børn eller voksne færdes og kan gå ind i eller falde mod glasset. Ved brug af almindeligt float glas vil sådanne sammenstød kunne resultere i, at glasset knuses og medføre alvorlige skæreskader. Når glasset går helt til gulv, eller der er faldhøjde på en af siderne, skal der som minimum isættes lamineret sikkerhedsglas.

Sikkerhedsruder kan bestå af:

  • Hærdet glas, som er varmeforstærket glas, der er ca. 5 gange så stærkt, som et tilsvarende stykke float glas, og ved brud vil det sprænges i mange ufarlige stykker.
  • Lamineret glas, som er to lag float glas sat sammen med en folie imellem, der holder på glasset ved brud. Lamineret glas kan ligeledes bygges op med 2 lag hærdet eller delhærdet glas.

Svane Glas arbejder med sikkerhed i det daglige, og vil være behjælpelige med at finde frem til den rigtige løsning, når du skal vælge sikkerhedsruder til dit næste projekt.

 

Læs mere om de forskellige klassificeringer nedenfor.

Mere om sikkerhedsglas

Sikkerhedsglas klassificeret i modstandsklasserne F1, F2 og F3. F1-F3 vil give tilstrækkelig sikkerhed mod skæreskader og skal benyttes i typiske risikozoner, som døre og skillevægge med glas, balkon- og trapperækværker, tag- og skråstillede konstruktioner, gulv eller loft, som del af møbler eller hvor glas er benyttet som væg-/dør-beklædning.

For klassifikation i modstandsklasse F skal glasset have bestået prøven efter DS/INSTA 150, hvor der er fastlagt en testmetode for at bestemme glassets modstand mod tunge stød. Glas prøvet efter denne standard skal forhindre skæreskader ved sammenstød.

 

Modstandsklasserne F1 – F3:

F1: God sikring mod person-skade ved glasbrækage.

F2: Høj sikring mod person-skade ved glasbrækage.

F3: Meget høj sikring mod personskade ved glasbrækage.

Ovenstående opfylder minimumskrav til glas i h.t. BygningsReglementet. Forsinker indbrud (forudsat lamineret sikkerhedsglas).

BLIV RINGET OP AF SVANE GLAS

Står du og har behov for et tilbud på en glasløsning? Svane glas tilbyder alt inden for glas, vinduer, værn og kontor opdeling. Vi leverer til erhverv,  mindre eller større byggeprojekter samt private.