Kontakt Jylland

86 42 22 55

Kontakt Sjælland

46 75 78 11
Vælg en side

Pr. 1. juni 2026 bliver endnu et kapitel skrevet i historien om Svane Glas, når direktør Jacob
Svanes sønner, Rasmus og Frederik, indtræder som medejere af den familieejede
glarmestervirksomhed.


De overtager samlet 49 % af virksomheden ved køb af Casper Svanes aktier, som dermed træder
ud af ejerkredsen af den snart 100 år gamle familieejede virksomhed. Med det bliver Svane Glas
ført videre til femte generation.


Virksomheden blev grundlagt i Randers i 1928 af Folmer Christensen. I 2004 overtog nuværende
direktør Jacob Svane og hans bror, Casper Svane, virksomheden sammen.


„Det har været en stor glæde og ære at være en del af Svane Glas gennem så mange år – først
som direktør og medejer og siden 2012 som aktionær. Jeg ser tilbage på tiden med stor stolthed
og taknemmelighed over alt det, vi sammen har opnået. Jeg vil gerne rette en stor tak til
virksomhedens dygtige medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere, som gennem årene har
været med til at gøre Svane Glas til den virksomhed, den er i dag. Det glæder mig, at ejerskabet
nu føres videre i familien, og jeg ønsker Rasmus og Frederik alt det bedste i deres nye rolle som
ejere,” udtaler Casper Svane.


„Det er en stor glæde at mine 2 sønner vil køre Svane Glas videre. Jeg glæder mig til et tæt
samarbejde med dem, og jeg er sikker på, at fremtiden nu er sikret med mere ansvar til
drengene”, siger direktør, Jacob Svane.


Selvom meget har ændret sig siden 1928, er grundtanken den samme: godt håndværk holder
længere.


„Det er først og fremmest en stor ære og et stort ansvar at få lov til at føre virksomheden videre.
Vi står på skuldrene af mange års hårdt arbejde og stærke relationer.” siger Frederik Svane.

Frederik er uddannet tømrer og bygningskonstruktør og kommer med erfaring og netværk fra
byggebranchen. Frederik får på sigt en mere aktiv rolle i virksomheden, hvor Rasmus Svane de
seneste tre år har været en aktiv del af den daglige drift.
I

dag har Svane Glas afdelinger flere steder i Jylland samt på Sjælland og løser glasopgaver for
både private og erhverv. Virksomheden arbejder med alt fra traditionelt glarmesterarbejde og
specialglas til butiksruder, drivhusglas, facadeprojekter og moderne glasløsninger.

Netop kombinationen af traditionelle håndværksdyder og moderne løsninger er en vigtig del af
virksomhedens identitet, hvis du spørger Rasmus:

„Vi har altid haft stor respekt for håndværket. Der findes stadig faglige traditioner, som
fortjener at blive holdt i live. Samtidig skal vi være en virksomhed, der følger med udviklingen
inden for grøn omstilling, energieffektive løsninger og moderne byggeri. De tre ting kan godt gå
hånd i hånd.”

Han understreger samtidig, at virksomhedens fremtid fortsat skal bygges sammen med
medarbejderne.

„Vi kan ikke lykkes alene. Svane Glas er kun det, virksomheden er i dag, fordi vi har dygtige
medarbejdere med høj faglighed og stor erfaring. Mange har været her i flere år og har været
med til at skabe den kvalitet og tillid, som kunderne forbinder os med. Det er noget, vi har stor
respekt for.”

Generationsskiftet markerer samtidig begyndelsen på virksomhedens næste store milepæl. I
2028 fylder Svane Glas 100 år. Denne fejring bliver dog først skudt i gang i 2028, hvor der
planlægges en officiel fejring.

Fakta om Svane Glas

  • Grundlagt i 1928 i Randers
  • Familieejet glarmestervirksomhed gennem fem generationer
  • Afdelinger i Jylland og på Sjælland
  • Arbejder med alt fra traditionelt glarmesterarbejde til specialglas og større glasprojekter
  • Ejerkredsen pr. 1. juni 2026: Jacob Svane, Rasmus Svane og Frederik Svane