Glarmesterens døgnvagt

70 100 100

Brusevæg

Brusevægge bruges til afskærmning ved både brusekabiner og badekar, og her hos Svane Glas forhandler vi flere stilrene varianter i glas, der mindsker vandsprøjt uden at få rummet til at virke mindre.

Brusedøre og vægge
Klar-bruseafskærmning-med-messing-svane-glas

Indret badeværelset med brusevægge i glas

Brusevægge i glas er en både praktisk og funktionel løsning, når der er behov for afskærmning i badeværelset. Det gennemsigtige materiale er ikke blot med til at skabe et æstetisk udtryk, det sikrer også, at rummet ikke kommer til at syne mindre. Der er dermed flere visuelle fordele ved at vælge brusevægge i glas, og samtidig er den glatte overflade også vedligeholdelsesvenlig og nem at skrabe fri for vand.

Brusevægge kan monteres på mange måder, og i de danske hjem bruges de både som afskærmning ved badekar, til brusekabiner i glas og som en delvist fritstående løsning, der kun fastgøres langs gulvet og i den ene side. Med få typer tilbehør kan der skabes mange varianter. Derfor sørger vi altid for at have de mest brugte systemer på lager, så vi kan sammensætte netop den løsning, vores kunder drømmer om. Vi sætter en ære i at udtænke både praktiske og æstetiske løsninger, og vi sørger for at levere et tilfredsstillende resultat.

Hos Svane Glas bliver du mødt af professionelle fagfolk med stor erfaring inden for glarmesterfaget, og vi tilbyder derfor både at vejlede dig og at levere og montere løsninger, der er tilpasset lige præcis dit badeværelse. Vi er leveringsdygtige i forbindelse med både renovation og nybyg, og uanset montagestedet er vi konkurrencedygtige på både pris og leveringstid.

Nano-belægning sikrer nem rengøring af brusevæggen

Hos Svane Glas tilbyder vi ikke blot at levere og montere flotte brusevægge i glas, vi vil også gerne gøre det nemt for dig at vedligeholde det smukke udtryk på badeværelset. Derfor har du mulighed for at købe vores glasvægge med nano-behandling, der gør brusevæggen smuds- og kalkafvisende, så du kan spare endnu mere tid på rengøring og vedligehold. Imprægneringen gør det umuligt for kalkrester at sætte sig i glasset, da vandet omdannes til runde perler, når det møder den forseglede overflade. Eventuelt smuds kan nemt vaskes af med rent vand.

Ornamentglas
Bruseafskærmning

Vi benytter udelukkende hærdet glas

Brusevægge i glas er derfor blevet et populært valg til indretningen af badeværelset i mange danske hjem, men det er ikke alle typer glas, der egner sig til brug på denne måde. Selvom der ikke er noget endegyldigt svar på, hvilken glastype der bør installeres på badeværelset, så benytter vi hos Svane Glas udelukkende forarbejdet glas, der er hærdet for at sikre optimal holdbarhed og sikkerhed. Dermed krakelerer glasvæggen nemlig til små – stort set ufarlige – glasstykker, hvis den ved et uheld skulle slås itu.

Det hærdede glas får styrken fra en omfattende behandlingsproces, hvori almindeligt glas bages i hærdeovne, der når temperaturer helt op til omkring 600° C. Glasset bliver efterfølgende hurtigt nedkølet, hvorpå glasset styrkes mod tryk og slag på ydersiden. Da ydersiderne nedkøles hurtigere end kernen, dannes et usynligt og stærkt net af ujævne spændinger, der giver glasset de hærdede egenskaber. Hærdet glas tåler samtidigt også højere temperaturer end almindelige glastyper.

Vi tilbyder brusevægge i flere tykkelser, men alle varianter har en brudstyrke, der er mellem 5-7 gange stærkere end ubehandlet glas. Takket være de tilegnede spændinger i glasset udskydes bristepunktet, og det hærdede glas kan derfor tåle at langt stærkere pres. Alt forarbejde og tilskæring foregår før glasset hærdes, da det ikke er muligt med de modstridende spændinger i glassets struktur. Derfor producerer vi også brusevæggene i tæt samarbejde med vores kunder, så vi har alle detaljer på plads, inden glasset bearbejdes.

BLIV RINGET OP AF SVANE GLAS

Står du og har behov for et tilbud på en glasløsning? Svane glas tilbyder alt inden for glas, vinduer, værn og kontor opdeling. Vi leverer til erhverv,  mindre eller større byggeprojekter samt private.