Glarmesterens døgnvagt

70 100 100

Akrylglas & plexiglas

Forskellen på akrylglas og plexiglas

Plexiglas og akrylglas er gennemsigtige plastplader med høj klarhed til brug inden- og udendørs. Den eneste forskel på plexiglas og akryl er navnet, da plexiglas er et varemærke. Typisk vejer akryl halvdelen af normalt glas i tilsvarende størrelse, og det tåler tilmed tilskæring, tryk, slid, silende regn og bagende sol. Det kan endda formes med en almindelig varmepistol, hvilket også gør det uegnet til brug i temperaturer over 70 grader.

Med omkring den samme brudstyrke som almindeligt glas er akryl ikke usårligt over for revner eller ridser, men da det ikke splintres, er det oplagt i legehuse, billedrammer og gør-det-selv projekter, hvor glas kun vil være til besvær. Akryl er langt mere tilgivende i arbejdet end glas og præsterer godt i levetid og udseende.

Hos Svane Glas finder du akryl- og plexiglas fra erfarne og professionelle håndværkere inden for glarmesterfaget.

Akrylplader og plexiglas til hus og have

Akrylglas og plexiglas kan bruges til flere formål og fås i flere varianter. De forskellige tykkelser passer til projekter af alle størrelser og låner sig til alt fra bruseniche til forsatsvindue.

Som spejl er reflekterende akryl et modstandsdygtigt bud på et alternativ til ellers skrøbelige glasspejle i børneværelset eller resten af hjemmet. I billedrammer, skilte eller på terrassen er refleksfrit akrylglas UV-bestandigt og optager effektivt solens stråler i stedet for at lede dem videre. Plexiglasplader af farvet akryl er gode som hylder, kasser og som afbræk til enstonende farver. Termoruder i akryl bruges til hejseporte, da det er lettere end almindeligt glas. Samtidigt er der ingen skarpe glasskår, hvis det går i stykker. Som bruseniche afskærmer krystalliserede, tonede og slørede akrylplader effektivt mod resten af badeværelset.

 

Rengøring af akryl

Akryl er strømledende, og derfor udgives der statisk elektricitet hos helt nye plader, når beskyttelsesfolien fjernes fra overfladen. Det er ikke farligt og neutraliseres hurtigt med en smule sæbevand og en klud. Pladerne kan stilles til tørre uden videre behandling eller eftertørres med køkkenrulle.

Jævn rengøring foregår bedst med milde rengøringsmidler, uden opløsningsmidler som salmiak eller sprit. Stærkere midler som rense benzin trænger gennem pladerne og risikerer at tilsløre klare plader med tiden. Undgå ligeledes hårde børster, da det også slider på overfladen hos akrylglasset. Det anbefales at bruge en blød klud vædet i almindeligt skånsomt opvaskemiddel fra køkkenet. Følg op på sæbevasken med en våd klud uden opvaskemiddel og tør resterende vand af med et tørt viskestykke eller køkkenrulle.

 

Giv nyt liv til akryl med polering

Polering kan fjerne ubehagelige ridser og holder samtidigt akrylglasset klart og flot. Det er også en god måde at fjerne flossede eller tilslørede kanter fra tilskæringen. En håndholdt gasbrænder kan være effektiv til hurtigt at opklare slørede kanter, men fungerer ikke godt på overfladen. Poleringspasta, eller polermiddel, til akryl og plexiglas giver en blank overflade med en tør pudseklud og fjerner samtidigt mindre ridser. Poleringen kan sagtens gøres i hånden, men til større overflader letter en polermaskine byrden for det meste af arbejdet. Vælg altid en polerhætte der er egnet til akrylflader.

 

Arbejdet med akryl

Skæring af akrylplader og plexiglas afhænger i høj grad af det ønskede snit og tykkelsen på glasset. Det kan gøres med en fukssvans, men også en rundsav eller stiksav leverer pæne resultater på større plader. Ved at sætte malertape på snittet forhindres det, at pladen flosser, og en siklinge fjerner virksomt mærker fra savtænderne.

Til limning af akryl- og plexiglas er det nødvendigt forberede overfladerne ved grundig rengøring og affedtning med fortynder. Støv og fedt kan forhindre at limfladerne får ordentlig kontakt, og det øger samtidigt risikoen for dannelse af luftbobler. Efter påføring af limen holdes kontaktfladerne tæt sammen, så limen har mulighed for at hærde fuldstændigt. Brug altid en lim til akryl og læs brugsanvisningen nøje inden påføring.

Akryl har et forholdsvist lavt smeltepunkt, og derfor kan det bøjes ved lave temperaturer. Det baner vej for flere anvendelsesmuligheder i projekter, men uden den rette viden eller de rigtige værktøjer kan det give utilfredsstillende resultater i form og finish. Bukning kræver nemlig præcise målinger på grader og vinkler, og bliver glasset for varmt kan støbningen kræve mange justeringer, der til sidst kan sløre klarheden. Svane Glas har glarmesterafdelinger i både Jylland og Sjælland, og vores erfarne glarmestre betjener stort set alle former for glas i boligen – vi hjælper gerne med dine akrylplader.

 

Online kunde hos Svane Glas

På Svaneshop.dk finder du tilbehør og hjælpematerialer til dit arbejde med alt fra akryl til glasprodukter, og vores brede udvalg har noget til alle forespørgsler. Få adgang til rabataftaler, personlig kundeservice fra erfarne professionelle og nyd godt af et altid voksende udvalg af tilbehør og glasvarer.

Hør nærmere om en glarmesterafdeling nær dig i Jylland på tlf.: 86 42 22 55 og på Sjælland på tlf.: 46 75 78 11.

BLIV RINGET OP AF SVANE GLAS

Står du og har behov for et tilbud på en glasløsning? Svane glas tilbyder alt inden for glas, vinduer, værn og kontor opdeling. Vi leverer til erhverv,  mindre eller større byggeprojekter samt private.